Teenagegruppe – kun for piger

Nordjyske Stiftstidende, januar 2005
Se original artikel

PILOTPROJEKT: Piger med problemer får nu et sted at gå hen, hvor de ikke er alene

Af Asbjørn With
asbjoernwith@nordjyske.dk

ARDEN: I Arden Kommune skal piger med personlige problemer have mulighed for at henvende sig til nogen. Derfor oprettes der nu en teenagegruppe – kun for piger, hvor piger i alderen fra 13 til 16 år kan mødes med andre piger og tale om de ting, det er svært at tale med mor og far eller veninderne om.

Målgruppen er piger, som har et lavt selvværd og heraf følgende indadvendt adfærd. Måske har pigerne oplevet grov mobning, er blevet udstødt af kammeraterne, eller de har oplevet nederlag på skolen.

– Baggrunden for gruppen er, at de voksne, der møder pigerne, ofte kommer til kort over for den her gruppe piger. Og først meget sent går det op for os, at pigerne har det meget skidt, fortæller sundhedskoordinator for Sund By i Arden, Bodil Nielsen.

Kan ende med selvmord

Undersøgelser viser, at piger i langt højere grad end drenge har personlige problemer. Især kærester, skolen, økonomi og familien er årsag til problemerne.

– Det er ofte stille, velfungerende piger, der har det svært og står alene med de problemer, de går rundt med. Det er en slags vakuum mellem at være barn og blive voksen, som pigerne kan have svært ved at håndtere, forklarer Bodil Nielsen.

Center for selvmordsforskning har påvist, at fire ud af 10 unge har overvejet selvmord, og især piger mellem 15 og 19 år er i særlig høj grad repræsenteret i statistikken. Derfor skal teenagegruppen – "kun for piger" fungere som forebyggelse, så færre piger ender med at forsøge selvmord.

– Målet er, at pigerne selv skal have nogle redskaber til, hvordan problemer kan håndteres, og samtalerne i gruppen skal gerne give dem den erfaring, at det er en god idé at tale med veninder og voksne om problemerne, siger Bodil Nielsen.

En aktiv lytter

Pædagog og familieterapeut Kirsten Lundsgaard kommer til at stå for samtalerne med pigerne. Hun har blandt andet arbejdet som pædagog ved Børne- og Ungdomspensionen, Brummersvej, i Vejle.

– Specielt det, at jeg har arbejdet på en ungdomspension gør, at jeg føler mig helt tryg ved at tale med sådan en gruppe piger, fortæller Kirsten Lundsgaard, der driver egen praksis for familieterapi.

– Min rolle bliver først og fremmest at være en aktiv lytter. En, der kan rumme de unge pigers problemer, tage pigerne alvorligt og give dem plads og tid til at fortælle om, hvordan de har det, siger Kisten Lundsgaard.

Hun mener, at det er helt normalt, at unge, og specielt piger, i den alder har svært ved at sætte ord på deres følelser, og hun ser det som sin opgave at fortælle pigerne, at det er i orden at have det svært, selv om man ikke lige kan sætte ord på det.

– Det er en gruppeproces, og der sker meget bare ved, at de hører på hinanden, siger Kirsten Lundsgaard.

Selvtillid og Selvværd

Ifølge Kirsten Lundsgaard presser mange forældre mere eller mindre bevidst deres børn til at være dygtige.

– Hvis børnene lever op til det, giver det selvtillid, fordi de så kan spejle sig i deres præstationer. Men selvtillid er ikke det samme som selvfølelse. For i en krisesituation krakelerer selvtilliden, hvis man ikke har en følelse af, hvem man selv er, forklarer Kirsten Lundsgaard.

Det og meget mere bliver der sat fokus på hver anden tirsdag, hvor pigerne fra 25. januar skal mødes med Kisten Lundsgaard i et af lokalerne i Arden Kulturhus.

Det første svære skridt

Ind til videre har ingen henvendt sig for at tilmelde sig gruppen, men Kisten Lundsgaard oplever ofte, at der er lidt startvanskeligheder.

– Det kan godt være svært for pigerne at tage skridtet og melde sig til. Men når de først har været her et par gange, går det forhåbentlig over, fordi de oplever at blive en del af en gruppe og finder ud af, at de ikke er alene i verden, forklarer Kisten Lundsgaard, der mener, at gruppen står og falder med forældrenes opbakning.

– Hvis forældrene ikke bakker op om det, ønsker pigerne heller ikke at komme, mener Kirsten Lundsgaard.

– Succeskriteriet er, at alle pigerne kan sige, at de har en ven, når gruppen opløses. En de kan tale med, når problemer trænger sig på, lyder det fra Kirsten Lundsgaard.

Se fortsættelsen i artiklen Et lille frirum for ensomme teenage-piger