Supervision

Det kan ikke undgås, at man bliver påvirket af sit arbejde, når man arbejder professionelt med andre mennesker. Der er store muligheder for personlig udvikling, når man får støtte fra kollegaer, ledelse og supervisor til at passe på sig selv og sine grænser. Følelsen af afmagt og utilstrækkelighed skal være i orden at tale højt om.

Som professionel hjælper (f.eks. pædagog, socialrådgiver, lærer, sygeplejerske) kan man ofte opleve en følelse af afmagt og utilstrækkelighed i det daglige arbejde. Det at arbejde med andre menneskers problemer - fysisk sygdom, sociale eller psykologiske problemer - er både meningsfyldt og stressfyldt. For at undgå udbrændthed er det en god idé at få løbende supervision individuelt eller i mindre grupper.

På latin betyder supervision "overtilsyn". I dag forstår vi supervision som en faglig vejledning fra en mere erfaren kollega. Jeg vil oversætte supervision til "klarsyn", da man får ny energi ved at få nye vinkler på en sag. Den supervision jeg giver til fagpersoner, skal være støttende, inspirerende og udfordrende for den faglige vækst. Det er vigtigt, at alle føler sig trygge i gruppen og tør åbne op for de vanskeligheder, de støder på i deres arbejde, uden at frygte, de mister deres kollegaers respekt.

Supervision har to aspekter:

• Den faglige udvikling
• Den personlige bevidstgørelse

Supervisionen vil som terapien være oplevelsesorienteret og tage udgangspunkt i en selv i processen med kollegaer og de mennesker, man arbejder med. Der skelnes mellem supervision og terapi ved ikke at gå dybere ind i gentagende fastlåste mønstre og personlige og private forhold, der viser sig som hæmmende i det faglige arbejde. I disse tilfælde vil jeg henvise til terapi.

Arbejdspunkter i supervision kan f.eks. være:

• At lære sine stærke og svage sider at kende
• At passe bedre på sig selv i arbejdet
• At være autentisk i mødet med forældre, klienter o.lign.
• At håndtere konflikter
• At magte "den svære samtale"