ADHD

Hvis man har ADHD, kan det f.eks. være vanskeligt at koncentrere sig, at planlægge og at administrere sin økonomi. Tankerne kører konstant, og det er ofte svært at falde i søvn om aftenen. Det bliver let kedeligt at være i rutiner pga. rastløshed, og man kan have tendens til at udsætte ting, man har sat sig for at gøre.

Der bliver talt meget om ADHD i medierne i disse år. Der er mange fordomme, og meget vi endnu ikke ved om ADHD. Der er stor uenighed blandt eksperter og fagfolk om, hvad ADHD er, og hvordan det opstår. Nogle anerkender slet ikke ADHD som en diagnose. Meget tyder dog på, at ADHD findes – det skal ikke opfindes, men opdages.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, der på dansk kan oversættes til opmærksomhedsforstyrrelse. ADHD er en neurobiologisk forstyrrelse i dele af hjernen, der påvirker personligheden og éns relationer til andre mennesker. Nyere forskning viser, at det skyldes en nedsat produktion af signalstoffer (bl.a. dopamin og noradrenalin), der skal sikre kommunikationen mellem visse områder i hjernen.

Det menes, at den grundlæggende årsag til ADHD er genetisk, hvilket betyder, at der ofte er flere i samme familie, der har ADHD. Opvækstvilkår og livskriser kan have betydning for, i hvor høj grad de arvelige anlæg fører til symptomer i en grad, så det bliver problematisk. ADHD er ikke en sygdom, man kan blive helbredt for. Det er nærmere et vilkår, man skal forholde sig til. Det er vigtigt at lære sine vanskeligheder og ressourcer at kende, så man kan få den hjælp, der er brug for.

Tidligere brugte man diagnosen DAMP. Man opdagede dengang kun tilstanden hos de udadreagerende drenge og var overbevist om, at de voksede fra det. Det er først inden for de senere år, man her i Danmark er blevet opmærksom på, at piger og de stille drenge kan have ADHD, og at både drenge og piger bærer det videre med sig ind i voksenlivet.

Mennesker med ADHD er lige så forskellige som alle andre mennesker. Det kan være både den udadvendte humørsyge, og det kan være den indadvendte enspænder. Man kan have ADHD i svær, moderat eller let grad – i en glidende overgang til det normale. Mange lever med ADHD hele livet uden at have brug for behandling.

Behandling mod ADHD består ofte af:

• medicin
• undervisning
• individuel terapi eller coaching
• familieterapi eller parterapi/samlivsterapi

Medicinsk behandling for ADHD bør ikke stå alene (se ADHD-coaching)

ADHD findes inden for alle sociale klasser og intelligensniveauer. Med ADHD kan man have vanskeligheder med f.eks. at koncentrere sig, ved at planlægge og at administrere sin økonomi. Man kan have tendens til at udsætte ting og være sensitiv overfor lyde, lugt, kritik og stemningen i lokalet. Men man kan samtidig have mange kompetencer som f.eks. at være kreativ, igangsætter og en ildsjæl, når der er noget, man er specielt interesseret i. Prisen kan være høj. Det er ildsjæle, der brænder ud. Det kan være vanskeligt for en person med ADHD at mærke sine grænser og erkende sine begrænsninger. Og det bliver let for kedeligt for en med ADHD at skulle blive i de mere hverdagsagtige rutiner både på arbejde og privat.

Hvis man ikke får stillet diagnosen og får hjælp som barn eller ung, er der risiko for som voksen at udvikle psykiske lidelser som f.eks. depression, stress, angst, OCD, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse eller misbrug (komorbiditet). Ofte er det symptomerne fra den tilstødende lidelse, der er årsagen til, at man får kontakt med en behandler. Det er derfor også almindeligt, at det er denne tilstand, der tager al opmærksomheden og som bliver behandlet.

Både gennem mit arbejde som terapeut f.eks. på Den nye heldagsskole i Svendborg og i min private praksis, har jeg gennem årene høstet stor erfaring med børn, unge og voksne med ADHD.